fbpx Ring os op

Damprengøring

Koncept Rengøring kan tilbyde en særlig effektiv kvalitetsrengøring ved brug af vores innovative damprensning.  Damprengøring er yderst effektiv idet, at damp kan komme ind i kroge, hjørner, og andre steder, hvor børster og klude ikke er tilstrækkelige. Eksempler hvor damprengøring udmærker sig, er derfor blandt andet på legetøj, sorte fuger, skridsikre gulve, toiletter, revner ved armaturer, og i baderum angrebet af skimmelsvamp. Yderligere er denne teknik yderst miljøvenlig, da damp rengør 100% naturligt, og der anvendes derfor ikke allergifremkaldende rengøringskemikalier i processen.

Damprengøring kan af de grunde med stor fordel anvendes i børnehaver, skoler, svømmehaller, sygehuse, hoteller, restauranter og andre lignende miljøer, der kræver en rengøring udover det sædvanlige. Så hvis du er på udkig efter et kompetent rengøringsfirma, der kan tilbyde en effektiv og miljøvenlig løsning på din rengøringsproblemer, så tag kontakt til os for en uforpligtende samtale – vi tilbyder damprengøring i hele Danmark.

Supersteam og dens fordele

Med damprengøring er det muligt at opnå den optimale rengøring, og da Koncept Rengøring er de første på markedet med denne løsning, har vi kendskab til de nyeste modeller og metoder indenfor området. Således råder vi over de mest effektive maskiner, der desuden er enkle at betjene for vores serviceassistenter.

For eksempel producerer vores damprensere ikke blot almindelig damp, men derimod noget, der bliver kaldt Supersteam. I modsætning til almindelig damp, er Supersteam opvarmet, tør og konsistent damp. Dette gør den betydelig mere effektiv og skånsom samtidig med, at den sikrer vores ansatte et langt bedre arbejdsmiljø.

Sidstnævnte skyldes, at tør og konsistent damp ikke fremkalder en tæt tåge indeholdende partikler af snavs, hvilket almindelig damp ellers kan gøre. Dermed risikerer vores medarbejder ikke at blive våde og indånde beskidt damp i løbet af en arbejdsdag. Ydermere er Supersteam yderst anvendelig ved opgaver, der kræver desinfektion, sterilisering, eller hvis man blot ønsker at få bugt med uønsket lugt – for eksempel kan den fjerne urinlugt i fuger og klinker.

En anden fordel ved Supersteam er, at dens vandforbrug er mindre end den traditionelle damprenser. Vores vandforbrug ligger på kun 2 til 4 liter i timen, hvilket gør os egnet til at varetage rengøringen på områder, hvor der ikke må bruges meget vand. Sidst men ikke mindst, så bliver de rengjorte overflader mere modstandsdygtige overfor bakterier når de først er blevet behandlet med Supersteam.

Kontakt os for en uforpligtende snak