Ring os op

Diamantslibning af gulve

Koncept Rengøring tilbyder diamantslibning af gulve i hele Danmark. Denne behandling vil med sikkerhed efterlade overfladen på dine stengulve flot, glansfuld og fri fra ridser. Stengulve er blevet yderst populære de seneste år, og udvalget har derfor aldrig været større. Som resultat af dette, er der ligeledes sket en markant udvikling indenfor overfladebehandling, og det kan derfor være svært for forbrugerne at tyde, hvilke produkter og metoder, der egner sig bedst til vedligeholdelsen af lige netop deres stengulve.

Koncept Rengøring vil derfor gerne bistå med professionel hjælp og rådgivning således, at du som kunde kan få det optimale ud af dine gulve. Udover at varetage selve slibningen af dine gulve, så sælger vi også effektive produkter, som du kan benytte efterfølgende for at vedligeholde de skinnende gulve.  Så hvis du er interesseret i at få glansfulde gulve, så kontakt os for en uforpligtende snak. Vi tilbyder diamantslibning af gulve til både virksomheder, private, og boligforeninger, der ønsker hjælp til trapperne og indgangspartiet.

Vi tilbyder diamantslibning af gulve, der er lavet af granit, marmor og terrazzo. Vi kan anvende to forskellige metoder, enten mekanisk eller kemisk diamantslibning. Valget af metode afhænger af det pågældende gulvs tilstand og beskaffenhed. Begge metoder har den fordel, at der hverken er støv- eller støjgener forbundet med dem. Den støvudvikling, der ellers kan forekomme ved slibning af gulve, undgås idet, at begge behandlinger foregår i vand. Maskinerne der anvendes, larmer ikke mere end en almindelig gulvvaskemaskine, og det er derfor muligt for os at udføre opgaven i dagtimerne uden at være til gene for andre, såsom kunder og medarbejdere.   

Mekanisk diamantslibning

Fordelen ved mekanisk diamantslibning af gulve er, at denne behandlingsform gør det muligt at fjerne alle ridser i overfladen således, at gulvet kommer til at fremstå som nyt. Man kan også med fordel benytte sig af denne metode, hvis man har fået lagt nye fliser, som ikke er helt vandrette. Man kan i det tilfælde slibe kanterne ned på de fliser, der stikker op, så de kommer til at ligge i plan med de øvrige. Slibningen vil blive efterfuldt af en polering, som gør det muligt at give overfladen den ønskede glans.

Kemisk diamantslibning

Den kemiske diamantslibning er lidt mindre omfattende, og dermed også en billigere løsning end den foregående. Denne metode kan med fordel bruges til renovering af gulve, der har overfladiske ridser, og den gør det muligt at fjerne de misfarvninger i overfladen, som dagligrengøring ikke kan få væk. Kemisk diamantslibning kan også bruges, hvis ens gulve over tid er blevet matte og man derfor har et ønske om at gøre dem mere glansfulde igen.

Kontakt os for en uforpligtende snak