Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/konceptrengoering.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5684
Polishbehandling af Klinker | Overfladebehandling af klinker Ring os op

Polishbehandling af klinker

Koncept Rengøring tilbyder professionel polishbehandling af klinker til erhvervsvirksomheder i hovedstadsområdet og på Fyn. Fordelen ved at foretage en polishbehandling af klinker er, at overfladen efterlades mere rengøringsvenlig og glansfuld. De fleste klinker er forholdsvis porøse og ru, især ældre og slidte klinker, og det gør, at snavs har tendens til at binde sig til overfladen. Ved at behandle fliserne med polish opnås en form for forsegling af overfladen, og derved bliver facaden mere jævn og glat. Som resultat af dette, hænger skidt og snavs ikke så let ved, og det er således muligt at bevare den rene overflade efterfølgende ved blot at benytte sig af en tør eller let fugtig moppe.

Hvis du er interesseret i at høre mere om de mange fordele ved polishbehandling af klinker, så kontakt os for en uforpligtende snak. Det skal siges, at vi altid udarbejder et gulvplejeprogram, der tager udgangspunkt i den pågældende virksomhed, da vi på den måde sikrer det optimale resultat.

Der er mange fordele forbundet med en polishbehandling af klinker. Som allerede påpeget vil det efterlade gulvet nemmer at gøre rent grundet en beskyttende forsegling af overfladen. Yderligere vil klinkerne fremstå mere glansfulde og repræsentative, og sidst men ikke mindst, vil det sikre et sundere indeklima.

Dog kan denne behandlingsform efterlade gulvet mere glat, hvilket man skal have med sig i sine overvejelser, hvis man ønsker at få foretaget behandlingen i et indgangsparti. Yderligere kan holdbarheden i visse tilfælde være kort, og dermed kræves hyppigere reetablering. Det kan også hænde, at polishen krakelerer afhængigt af den pågældende overflades struktur.

Selve behandlingen

Polishbehandlingen indebærer også en forudgående grundig rengøring, hvortil vi benytter os af en skuremaskine, der renser sprækker og revner. Derefter vasker vi gulvet med en gulvvaskemaskine, der sikrer en grundig rengøring af klinkens glatte overflade. I tilfælde af, at de glaserede fliser er meget slidte, kan man med fordel slibe dem ned i stedet for – se mere under diamantslibning. Afslutningsvis påføres det antal lag af polish, som det pågældende gulv har behov for.

Kontakt os for en uforpligtende snak